Fremtidig dannelse - er der grund til bekymring?

 

Som generation efter generation progressivt bruger medierne som værktøj til dannelsen af deres verdenssyn og forståelse af verden, rejser spørgsmålet sig om, hvorvidt dette danner et godt eller dårligt grundlag for den fremtidige tankegang og udvikling af menneskeheden? Dette spørgsmål åbner for et meget aktuelt emne, som er omdiskuteret og måske også en smule bekymrende.

 

Lige siden jeg første gang ryddede livet midlertidigt til side til fordel for min digitale afhængighed, har mine forældre altid fortalt mig, at jeg skulle være opmærksom på, at den digitale verden blot var medialisering af virkeligheden og billig dopamin. Dengang da jeg var yngre, havde jeg endnu ikke fuldt forstået værdien af den naturlige og virkelige dannelse gennem familie, venner, skole og fællesskab. Jeg var blot fokuseret på min uendelige trang til belønning i mit meningsløse spil. Men som man bliver ældre, og disse værdier som skole, fællesskab, familie og venner bliver til hverdag, begynder man mere at tænke over, hvor meget tid man egentligt har brugt bag skærmen, når man kunne have brugt den meget mere alternativt i virkeligheden.

 

Engang var det digitale og internettet meget begrænset for de fleste mennesker, da det var i en udviklende fase. Men da man så fordelene ved det digitale som kommunikation, business, økonomisk orden, digitalisering af valuta og underholdning, blev det hurtigt mere og mere individuelt, og individualiseringen af internettet har ført til en eksploderende stigning i internettets omfang, information og næsten uendelige univers.

 

Jeg husker det tydeligt, det er en søndag eftermiddag og jeg er på besøg hos min mormor og morfar. Jeg sidder med mit 11 år gamle hoved dybt begravet ned i skærmen, på ingen måde opmærksom på min mormors søgen efter kontakt med mig. Så siger hun: ”læg nu den skærm fra dig, og las os køre en tur, en eller anden dag er jeg her måske ikke mere, så vil du fortryde at have kigget så meget skærm”. Jeg bruger stadig medier dagligt, men jeg har dog reflekteret en del over det hun dengang sagde, og har aldrig telefonen fremme, når jeg er sammen med hende mere.

Denne lille, men vigtige passage belyser især spørgsmålet om, hvorvidt der er grund til en smule bekymring, når vi taler om digital dannelse - det her med, at internettet altid vil være der, men ikke dine nødvendigvis dine tætte.

Til gengæld har den digitale dannelse dannet bedre muligheder for i denne sammenhæng at kunne kommunikere med min mormor, selvom hun ikke er fysisk til stede.

 

I Henrik Poulsens bog ”Gutenberg og Google” fra 2017, bliver det skelnet mellem primære og sekundære erfaringer, som er meget relevante begreber for emnet om digital dannelse kontra fysisk dannelse. De primære erfaringer beskriver de erfaringer, vi får gennem den fysiske verden - gennem et fællesskab - mens de sekundære erfaringer beskriver de erfaringer, vi får gennem den digitale verden - ekstra kommunikation og verdensforståelse, men også billig dopamin og afhængighed af alverdens ting. Skelnen mellem disse to begreber understreger den vanskelighed, det er at danne sig i vores nuværende meget digitaltaliserede verden. Det enkelte individs opfattelse af verden har ændret sig fra engang udelukkende primære erfaringer til nu en blanding af primære og sekundære erfaringer, og det betyder, at verden i højere grad er blevet påvirket af den virtuelle virkelighed, som vi aktivt deltager i.

 

I artiklen ”Med læring uden dannelsestænkning bliver det meget hurtigt instrumentalt” fra 2020, skriver Rasmus Kolby Rahbek følgende: ”Dannelse handler ikke blot om viden, men også om være - om at være et menneske”

Rahbek uddyber med denne passage en interessant observation, som han har gjort sig, nemlig at dannelse ikke kun kan foregå gennem en skærm med viden, men at man også skal være en del af et fællesskab, som kan danne hinanden i at være mennesker og ikke bare informationsrobotter.

 

Martha Roslers fotocollage ”Photo up” fra 2004, viser to kvinder, som er begravet i deres skærme, mens helvede bryder løs i baggrunden. Billedet har en meget betydning for emnet om dannelse. Det giver et visuelt billede af, hvordan den digitale dannelse gør os blinde over for den rå virkelighed ved at fremstille kvinderne som skal repræsentere alle os, som kan sidde beskyttede bag vores skærme, mens krige som Hamas-Israel og Rusland-Ukraine ødelægger og slider på en befolkning et andet sted i verden.

 

Men hvad har det at gøre med spørgsmålet om, hvorvidt dette danner et godt eller dårligt grundlag for den fremtidige tankegang og udvikling af menneskeheden? Jo, hvis man vælger for fysisk dannelse, kan det være svært at følge med i, hvad der sker i verden, hvorimod for meget digital dannelse vil gøre det svært at forstå virkeligheden, og svært at undvære skærmen. Så måske det handler om at finde en balance mellem virkeligheden og den digitale verden, hvor man benytter den digitale verden som et ekstra værktøj til at udvikle sig og forbedre sig, fremfor at lade det tage overhånd. Det kunne blive vigtigt i fremtiden for menneskeheden.

Jeppe