Navigering gennem Skærmen

 

I en tid hvor vores liv i stigende grad udspiller sig online, er spørgsmålet om dannelse blevet mere komplekst end nogensinde før. Hvordan former vi vores identitet og verdenssyn i en digital kontekst, hvor sociale medier, smartphones og en konstant strøm af information dominerer vores hverdag? Dette spørgsmål rummer et væld af lag og nuancer, som jeg gerne vil udforske og reflektere over her.

 

Jeg husker tydeligt, hvordan jeg som barn fascineret stirrede på skærmen, mens jeg opdagede det uendelige univers af viden og underholdning, som internettet bød på. Jeg voksede op med en følelse af, at denne digitale verden var en uudtømmelig kilde til læring og muligheder. Men med tiden begyndte jeg at indse, at denne tilsyneladende ubegrænsede tilgang til information også havde sin skyggeside.

 

Scenen er sat i min dagligstue en ganske almindelig tirsdag aften. Jeg sidder dybt fordybet i min smartphone, scroller gennem mit sociale medie-feed. Det er som en uendelig strøm af momenter fra andres liv, perfekt og filtreret for at fremvise kun det bedste. Jeg føler mig både fascineret og frustreret. Fascineret af det visuelle festfyrværkeri, men samtidig frustreret over den skjulte virkelighed bag skærmen. Er dette virkelig dannelse? Eller er det en form for selvbedrag, hvor vi iscenesætter vores liv for at opnå anerkendelse og bekræftelse fra vores online følgere?

 

Det er her, de sceniske og sanselige passager træder ind. Luk øjnene og forestil dig den blålige skærmen fra din smartphone, der kaster et koldt lys på dit ansigt i mørket. Forestil dig lyden af tastaturet, der knitrer svagt i baggrunden, mens du febrilsk søger efter det næste hit af dopamin. Det er en intens oplevelse, en digital rus, der suger os ind og forbruger vores tid og opmærksomhed.

 

I artiklen ”Med læring uden dannelsestænkning bliver der meget hurtigt instrumentalt” (2020) af Rasmus Kolby Rahbek står der: ”Dannelse er helt kort et møde mellem mennesket og verden. Et møde mellem det velkendte og det fremmede. Mellem det individuelle og det fælles. Det er en måde at forstå verden på en måde at være i verden på.”

 

Rahbek kaster lys over kernen af dannelse i vores moderne, digitale æra. Det er netop dette møde mellem det individuelle og det fælles, det velkendte og det fremmede, som bliver udfordret og omdefineret i vores online liv. Dannelse bliver ikke længere kun formet af vores fysiske omgivelser, men i høj grad også af vores interaktioner på sociale medier og andre digitale platforme.

 

I bogen ”Gutenberg og Google” fra 2017, skelner Henrik Poulsen mellem primære og sekundære erfaringer, som beskriver, hvordan vi opfatter verden. De primære erfaringer er den fysiske verden omkring os, mens de sekundære erfaringer er den verden, vi oplever gennem digitale medier. Denne skelnen understreger den kompleksitet, der er forbundet med dannelse i en digital tidsalder. Vores forståelse af verden er ikke længere kun formet af direkte observationer, men også af de virtuelle virkeligheder, vi skaber og deltager i online.

 

Photo collagen ”Photo op” (2004) af Martha Rosler, der viser to kvinder med næsen i deres telefoner, imens verdenen rundt om dem er forfærdelig med døde mennesker og krig rundt om dem, giver et visuelt billede af den digitale tidsalders paradoks. Mens vi fordyber os i vores smartphones og sociale medier, kan vi være blinde over for de virkelige, komplekse problemer og udfordringer, der omgiver os. Denne collage minder os om vigtigheden af at være bevidste om vores digitale forbrug og dets indflydelse på vores opfattelse af verden.

 

Samlet set udfordrer disse perspektiver os til at reflektere over, hvordan vi former vores identitet og verdenssyn i en digital kontekst. Dannelse handler stadig om at forstå verden og være i verden, men i dagens digitale landskab kræver det en dybere bevidsthed om vores interaktioner både online og offline.

 

Så hvad er løsningen? Måske handler det om at finde en balance mellem det digitale og det virkelige, mellem selvudfoldelse og selvrefleksion. Måske handler det om at bruge teknologien som et redskab til at berige vores liv, i stedet for at lade den styre os.

 

Magnus Vennerstrøm