Dannelse før, nu og efter

Dannelse før, nu og efter

 

Digital dannelse i den morderne verden, er for mig ikke nødvendigvis en dårlig begivenhed, da der er blevet givet adgang, til så mange forskellige muligheder til at finde informationer. I højere grad bliver folk vel klogere, på de ting som interesserer dem. Da det er blevet lettere at få adgang for mange mennesker. Bare for en generation tilbage var der vist ikke rigtigt noget der havde internettet og Google.  

 

Ikke ligesom jeg har hørt fra mine forældre og bedsteforældre. Om at dengang de var børn, var der enten intet eller ikke så meget teknologi, og at de skulle vokse op med at finde alt på det lokale bibliotek, eller spørge forældre og lærer om de vidste noget om det. Så er information lettere at få fat i og lære fra især information fra rundt omkring jordkloden. Der er især mange indere som laver “tutorials” som måske en dag bliver til nytte for nogle, som virkeligt har brug for det.  

 

Jeg tror de fleste i min generation kan huske da de voksede op, den første gang de var i et problem, som de bare ikke kunne finde en løsning til. Lige meget hvad de gjorte virkede intet af det som man forsøgte. Lige meget om man prøver at skille f.eks. en computer ad og bygge det op igen fra bunden eller kigge imellem filer for at finde hvilken file der er gået i stykker, eller til noget som hvordan man laver vektorfunktioner. Så er det der jeg begynder at jeg tænker som mange andre, hvor jeg begynder at finde computeren frem, åbne den op og begynde at søge løs, på internettet om hvordan man ‘’hvordan laver man en computer’’.  

For jeg kan huske den gang jeg var yngre, og skulle hjælpe min storebror med at lave en ny bil, som han havde købt fra en af kærestens klassekammerater, men bilen endte så med at have rust i undervognen, og derfor ikke måtte køre på vejen. Så vi ringende til min onkel hvor vi fik at vide, at det ville koste alt for mange penge at få det lavet. Så vi begyndte at lave på bilen selv, så den kunne blive en markracer. Da vi stod over motoren, og kiggede ned kunne vi godt se, at vi skulle skifte de to forlygter, men vi vidste ikke hvordan man gjorte det, så vi kiggede på YouTube og fandt en video, om hvordan man gjorde og så poppede vi lygterne ud og satte de nye ind. Hvis vi ikke kunne have haft brugt internettet, ville vi nok aldrig have fået den lavet, i hvert fald ikke i en lang tid.

 

Poulsen skriver i sin bog “Gutenberg og Google” i år 2017 under “Primære og sekundære erfaringer” om to typer af erfaringer: De primære erfaringer, som er dem, vi møder direkte gennem vores fysiske tilstedeværelse i vores omgivelser, og de sekundære erfaringer, som er det, vi møder gennem mediernes og internettets “online” tilstedeværelse. Der er vel   nogle ting man bare har svære ved at finde ud af. I ens primære omgivelser, da ens forælder og lærer ikke har de svar man leder efter, så er det blevet lettere at finde dem i de sekundere erfaringer, da Google plejer at have de fleste svar, så længe at man leder længe nok efter dem.  

 

I artiklen “Med læring uden dannelsestænkning bliver der meget hurtigt instrumentalt” af Rasmus Kolby Rahbek fra 2020 nævnes der, at dannelsen kræver “et sted, der tillader en åben vekselvirkning mellem verden og mennesket”. Og “møde mellem det velkendte og det fremmede.” da der er begyndt at være et stor ryk i teknologien, ville det efter min mening være en utydelig grænse mellem vekselvirkning og det velkendte og det fremmede da man er tvunget, til at bruge internettet til at følge med tiden, i skole, på arbejde og for at finde ud af nyere informationer, som man ikke bare lige kan finde i sine personlige omgivelser. Der lærer man at danne sig i den digitale verden. 

 

Men hvad ved jeg, for jeg syntes bare at det har været en vigtig del af min barndom at kunne søge efter de ting jeg var nysgerrig omkring, at se hvordan man lavede eller fandt ud hvordan man kunne gøre det man var i gang med og blive underholdt. Ligesom fotocollagen “Photo up” af Rosler. Collagen viser to kvinder opslugt af deres telefoner i stuen, åbent bart meget opslugt af hvad der sker i dem, mens der er døde kroppe i nogle stole i samme rum. Samtidig med at en krig er i gang udenfor deres vindue. Så er det nok det eneste jeg sådan er nervøs for, at der kommer til at ske når primære omgivelser og de sækundere omgivelser, begynder at smelte for meget sammen, og man ikke længere kan kende forskel på, de to områder man begiver og danner sig i. Men det behøver ikke altid at være så negativt, da det kan også være en god ting, hurtigere information, hygge og en anden måde at danne sig som en person. Så man kan kun vente og se hvad vekselvirkningen mellem verdenen og mennesket er og bliver. 

Nicklas.