Hvad er digital dannelse enlig

 

Det jo tydeligvis en sammentrækning af digital og dannelse. Digital som en betegnelse dækker ­over: internettet, mobiltelefoner, online medier, identifikationssystemer osv. Det er IT, præget af dets computerisering, om man så må sige; intelligent IT. Koblet med dannelse, som traditionelt betegnes som en pædagogisk norm. det henviser til den proces, hvorigennem et menneske tilegner sig et kulturelt bestemt indhold af viden, færdigheder og holdninger. Eller kort fortalt vores opførsel.

Jeg synes det specielle ved digitaliseringen er, at det formår at bryde disse kulturelle rammer ned. Hvor du tidligere har skulle kommunikere med mennesker inden for en begrænset fysisk afstand, har du nu rig mulighed for at række langt ud over landets grænser eller kommunikere med vennerne hjemmefra. Her står digital dannelse nemlig i kontrast til den traditionelle opfattelse af dannelse. Den tilegnede viden er ikke blot begrænset af hvilken by eller for dens sags skyld landsdel, du befinder dig i. Det er muligt at opnå færdigheder, som ellers ville have krævet en mentor, altså så længe din fysiske tilstedeværelse ikke er nødvendig. Dine holdninger er heller ikke kun påvirket af bedsteforældres smålige jokes rettet mod minoriteter, men derimod vidtrækkende, informative websteder eller sociale platforme som introducerer dig til nye jokes - dog stadig rettet mod minoriteter.

Igennem min barndom, har det at kunne være online haft en stor betydning for min opvækst. Det har både været hurtigere og nemmere at komme i kontakt med venner, da man bare lige kan hive telefonen op af lommen og sende en besked. Det var på den måde nemt at planlægge en offline aktivitet. Jeg må dog være ærlig og tilstå, at det dengang har været noget mere tiltrækkende at sætte sig foran computeren, for så at sætte gang i et spil med de samme venner, som jeg kunne have mødtes med i virkeligheden. Martha Roslers billede ”Photo up” fra 2004 vinkler brugen af mobiltelefoner, som et generelt symbol for online sociale platforme på en lidt ekstrem måde. her bliver vi præsenteret for en næsten manisk afhængighed af online medier, og mens verdenen udenfor står i flammer, er kvinderne på billedet fuldt optaget af deres mobiltelefoner. Jeg forbinder billedet med hvordan det er muligt at søge ly på en online social platform, fra alt det kaos der foregår omkring en. At det muligvis er nemmere og i samme grad afhængighedsskabende, at fralægge sig sine bekymringer ved at barrikadere sig selv inde i ens online identitet. Dermed en lidt ekstrem illustration af fysisk social isolation. Men i virkeligheden syntes jeg det kommer an på i hvilken grad du isolerer dig fra omverdenen.

Jeg har lige udtrykt hvor nemt det er sende en besked, men jeg har aldrig ligefrem været den bedste til at svare. Der kunne sagtens gå dage før jeg tjekkede op på hvad der var blevet sendt, og til den tid vil det have mistet sin relevans. Så at være i et stemmeopkald under et spil CS har været min løsning på det. Udover muligheden for at tale med mine venner, kunne vi også komme i kontakt med vores modstandere, og siden vi ikke behøvede at stå ansigt til ansigt med dem, tillod vi os dermed at udtrykke nogle markant mere vulgære holdninger. Som vi jo i den forbindelse ikke havde tænkt kunne bringe de samme konsekvenser, som hvis vi nu stod foran dem. Vi forbandt derfor afstanden med en vis form for sikkerhed. Vi opfordrede ivrigt hinanden og kreerede nogle spændende former for fornærmelser, problemet er jo bare at hvis f.eks. din ip-adresse lige pludselig befinder sig i chatten, er du ikke længere så anonym som du først troede du var. For slet ikke at tale om hvordan vores formuleringer kunne påvirke modtageren. Som Rasmus Kolby Rahbeck, som er senioranalytiker ved Videncenter for Folkeoplysning udtrykker i sin artikel: Med læring uden dannelsestænkning bliver det meget hurtigt instrumentelt har man brug for en vekselvirkning mellem verdenen og mennesket for at kunne dannes. Her bragte vores undersøgelser af andres grænser, da i hvert fald det som vi havde distanceret, som noget der kun fandtes online meget tæt på. Vi gjorde os hermed en lidt skræmmende erfaring, men den var - efter min mening - i den grad dannende.

I Henrik Poulsens bog "Fra Gutenberg til Google" fra 2017 bliver vores opfattelse af verden udforsket, her indføres begreberne primære og sekundære erfaringer. De primære erfaringer er i denne forstand det man oplever gennem sine ”fysiske sanseapparat”  og de ”sekundære erfaringer” altså det medieformidlede. Som ung mødes man og danner venskaber eller lidt mere fjendtlige relationer både digitalt og i den fysiske virkelighed, og unge i socialt sårbare positioner ser ud til at være mere trygge ved digitale venskaber. Men for nogen kan sociale medier blidt bombardere deres hjerne med en følelse af ensomhed, fordi det bliver tydeligere, hvilke sociale aktiviteter de ikke er en del af. En effekt, som ikke nødvendigvis kun er knyttet til selve mediet, men som kan forstærke nogle forhold, der også er til stede i den fysiske verden.

 

Jeg opfatter digital dannelse som de erfaringer du tilegner dig gennem hvilket som helst socialt medie. Nogle typer af digital kommunikation kan have en positiv effekt og være med til at styrke graden af tilknytning til mulige eller allerede skabte relationer. Hvorimod misbrug af den mest signifikante del af digitaliseringen, nemlig afstanden fra den pårørende, kan være nedgørende og problematisk. hvilket kan have negative effekter på dig selv og andre, om det så er selvværdet, selvstændigheden eller selvrespekten der går tabt.

Jacob G