De enkeltes digitalisering

 Alle har nok deres egen udvikling og deres egen dannelse i forhold til digitalisering. Men er alle lige sunde? Jeg tror mange er i tvivl, om deres forbrug af digitale devices og platforme fylder for meget. Det er især på skoler og i offentligheden man ser folk, som er helt opslugte af deres skærme. Alt for fokuseret til at se, hvad der foregår lige for næsen af dem. Det kan virke skræmmende, hvor meget digitaliseringen egentlig har indtaget vores hverdag. Internettet og digitale medier påvirker os mere og mere, og kan giver os en slags alternativ opdragelse.  

Selv sproget som udvikler sig igennem digitaliseringen, har indflydelse på især min egen generation. Opslag og jokes med slangs, som vi tager til os og bruger i vores sociale kredse. Men det kan være svært at følge med og forblive opdateret på det nyeste slang. Der er ligefrem udviklet ordbøger og websider til at forstå, og følge med i de mest populære slangs. Men måske kan udviklingen af sproget, blive en slags adskillelse på tværs af generationer. Jeg har selv oplevet at der kan opstå en del misforståelser, og det især er de ældre generationer som har svært ved at forstå os. Det gør måske at min egen generation bliver set lidt ned på, da vores prioriteringer er anderledes. Dovenskab, respektløshed og at være ufokuseret er nok ikke fremmede ord når, man nævner de nyere generationer. Vi kigger for meget på vores skærme og skal hellere bruge tiden udenfor i naturen. Men går min generation glip af noget? Det er nok op til hvilket synspunkt vi går ud fra, og hvad man fokuserer og kigger på. I bogen Gutenberg og Google fra 2017 skelner Henrik Poulsen mellem primære og sekundære erfaringer.  Her er det de primære erfaringer, som sker når vi kigger op fra skærmen og lægger elektronikken væk. Vi skal lære ting igennem verden, og ikke igennem en skærm. Selv skabe meninger og holdninger, i stedet for at modtage dem forarbejdet på de digitale medier. 

Personligt har jeg ikke selv stor træng til at kigge på min telefon. Jeg har min daglige 2 kilometers lange tur hjem fra bussen, hvor jeg kan gå igennem natur og se de helt små forandringer der sker. Se blomsterne spirer op af den tøede jord, og Samtidig høre fuglene kvidre. Det er utrolig afslappende at gå og glemme ens forventninger, og ansvar til at besvare andres beskeder og opslag. Der kan foregå over 100 ting på en gang på telefonskærmen, og at følge med i det hele, kan nogle gange tage pusten fra en. På den anden side så er det også der vi får vores sekundære erfaringer igennem. Det kan der både være ulemper og fordele i. Derfor skal man være kritisk overfor hvad man tager til sig fra nettet. Meget kan være redigeret til at få os til at påtage en mening, uden at se den anden side af en sag. Dog kan det også være en fordel for os, det gør det hele meget hurtigere og nemmere. Fx kan vi få de seneste nyheder på nul komma fem hele døgnet rundt.  

Vi kan også kommunikere med folk fra hele jordkloden, samt skabe nye venskaber med nogle som man måske aldrig have “mødt” hvis det ikke var for digitale medier. Men kan vi stole på det som folk udgiver sig for at være? Vi ser kun den såkaldte frontstage, altså det folk gerne vil have os til at se. Vi ser slet ikke deres rodede hjem eller deres baggrund.  
Martha Roslers billede ”Photo up” fra 2004 illustrerer, hvordan man kan gemme sandheden på digitale medier. Det viser en kvinde som tager et billede af sig selv på trods af hendes meget voldsomme omgivelser, bestående af død, krig og ødelæggelse. Hun viser kun det hun selv vil, uden at vi ved hvad der foregår bag facaden eller i den såkaldte backstage. 

I Daniel Øhrstrøm’s artikel ”Med læring uden dannelsestænkning bliver det meget hurtigt instrumentelt” fra Kristeligt dagblad. Skriver han ”I dannelsen begriber vi ikke kun verden, vi gribes også af verden” Det fortæller at vi skal kende os selv, samt kende vores egne interesser. Vi skal helst være så digitalt dannet at vi bliver grebet af den ”rigtige” del af de digitale medier. Vi kan ikke styre alt, og slet ikke på de digitale medier. Men med ordentlig digital dannelse kan vi måske nemmere navigere i hvad der er godt, og hvad der er skidt blandt de digitale medier. 

Det kan være farligt at omgås på de digitale medier, derfor skal man være kritisk i forhold til hvad man tager til sig og hvad man selv bruger medierne til. Vi skal huske ikke at miste os selv i falske glansbilleder og forestillinger. Holde os selv og andre opdateret på de digitale udviklinger, og hjælpe folk til at forstå de digitale medier. En ting som vi alle nok kan have godt af bare en gang imellem, er at slippe stressen og alle de digitale forventninger. Bare i en kort stund.  Måske ville vi se eller opdage noget vi ellers ville have gået glip af.  

- Laura