Dannelse og identitet online

 

At vokse op i en digital tidsalder kan være som at navigere i en indviklet labyrint af information, og som jeg nu sidder her foran min skærm, tænker jeg over den komplicerede verden af medier og digital interaktion. Det er som om verden er blevet skubbet ind i vores lommer og tasker, tilgængelig med blot et swipe eller et klik. Men hvilken indflydelse har denne digitale verden på vores dannelse? For som jeg dykker ned i et endeløse hav af digitale medier, kan jeg ikke lade være med at tænke på hvordan den digitale verden former vores identitet og dannelse.

Som barn blev jeg ført ind i den digitale verden af mine forældre, dog uden de største restriktioner. Jeg levede et liv udendørs på en gård, hvor digitale medier var mit mindste problem. Derfor er jeg aldrig rigtigt blevet ”uddannet” i hvad det indebærer at have fri adgang til det store net. Min frie tid på nettet som barn, skulle efter min mening, være blevet formindsket. For som årene er gået, er min telefon blevet en større del af mig og min identitet. Jeg ville næsten påstå at sige, at internettet har opdraget på mig, mindst lige så meget som mine forældre. Jeg har min telefon med mig overalt og mine forældres nuværende insisteren på at mindske min skærmtid, har sået sin tvivl i mig om, hvorvidt jeg kan klare mig uden den form for opdragelse internettet giver mig.

 

For blot et par dage siden jeg lå i min bløde sofa med min telefon i hånden og lod mine øjne glide hen over skærmen. Jeg fangede mig selv i en uendelig strøm af Instagram opslag, facebooktråde og nyhedsartikler, som lå i en endeløs strøm og ventede på mig. Jeg faldt ned i et kaninhul af sociale medier og før jeg vidste af det havde timer fløjet forbi uden reel mening. Det føltes som om, at jeg blev suget ind i en digital malstrøm, hvor virkelighed og fantasi smeltede sammen på min skærm.  Jeg mistede mig selv i en virtuel verden af perfekte billeder og nøje planlagte liv. Liv som jeg udmærket ved er finpoleret, så influencerne kan fremstå til deres ypperste og leve i en verden uden hovedpiner.

Det fører mig frem til Martha Roslers "Photo op" fra 2004, en fotokollage der kaster lys over den iscenesatte natur af vores digitale liv. Gennem hendes værk illustrerer hun hvordan medierne skaber en skæv virkelighed, hvor vores liv bliver reduceret til øjeblikke af perfektion og glamour. Det er som om, at vi lever i en verden af konstant selvpræsentation, hvor vi stræber efter at fremstå bedst muligt for vores virtuelle publikum. Jeg kunne ikke lade være med at spekulere på, om denne form for digital selvpræsentation er en form for dannelse eller blot en overfladisk facade.

I Rasmus Kolby Rahbeks artikel fra Kristeligt Dagblad ”med læring uden dannelsestænkning bliver det meget hurtigt instrumentelt” fra august 2020, hvor han diskuterer hvordan vores fokus på instrumentel læring kan underminere vores dannelse. Vi bliver fanget i en stræben efter kvantificerbare resultater og mister evnen til at reflektere dybere over svære emner. Dannelse bliver reduceret til et sekundært mål i en verden, der værdsætter øjeblikkelig tilfredsstillelse. Jeg kunne ikke undgå at se parallellerne til min egen oplevelse af at miste mig selv i den digitale verden af likes og kommentarer, hvor min selvopfattelse blev formet af andres reaktioner på mine online præstationer.

Henrik Poulsen udforsker i sin bog "Gutenberg og Google" fra 2017 begreberne om primære og sekundære erfaringer. De primære erfaringer refererer til vores direkte interaktion med den fysiske verden omkring os, mens de sekundære erfaringer er de indtryk og informationer som vi modtager gennem medierne. Poulsen påpeger vigtigheden af at bevare forbindelsen til vores primære erfaringer, da de bidrager til vores autenticitet og dybere forståelse af virkeligheden. Jeg indså at balancen mellem de erfaringer er afgørende for vores dannelse i den digitale verden. Det er nemt at blive fanget i den digitale labyrint af illusioner og miste forbindelsen til vores autentiske selv. Mon vi kan finde en balance og komme ud på den anden side som mere dannede og bevidste individer?

 

Jeg tror at dannelse i den digitale verden er en kompleks proces, der kræver selvrefleksion og bevidsthed om vores eget forhold til medierne. Vi må være opmærksomme på, hvordan vores interaktion med digitale medier påvirker vores selvopfattelse og dannelse og vi må stræbe efter at bevare vores autenticitet i en verden af filter og redigering. På vores rejse gennem det digitale landskab må vi huske at finde en balance mellem vores online og offline erfaringer. Vi burde bevare forbindelsen til vores primære oplevelser og huske, at dannelse handler om mere end bare at fremstå perfekt på sociale medier. Jeg tror vi må finde vores autentiske stemme i en verden af selfies og statusopdateringer, for at komme ud på den anden side som mere dannede og bevidste individer.

 

-Sofie