Den digitale tidsalder

 

Digital dannelse er en ting der fylder rigtig meget i vores liv, især i min generation. Dog er det aldrig noget jeg har gået og tænkt særlig meget over, indtil jeg skulle skrive dette blogindlæg. For mig handler digital dannelse om evnen til at begå sig sikkert på de sociale medier, og at kunne forstå de muligheder, udfordringer og konsekvenser den digitale verden bringer med sig. Men hvad betyder det egentlig at skulle danne sig i en digital verden?

 

Over de sidste par årtier har vores teknologi udviklet sig markant. Dette har gjort, at en hel ny verden har åbnet sig op for os, altså den digitale verden, hvilket har medført, at vi i vores opvækst har skulle lære at navigere på en hel ny måde. Jeg tror, at mange ville mene, at digitale medier er roden til al den mistrivsel og alle de problemer vi oplever i vores samfund i dag. Spørger du min farfar, ville han fortælle dig, hvor forarget han er over al den tid vi unge mennesker bruger foran skærmen i dag. Han har altid været meget stor tilhænger af idéen om, at børn trives bedst ude i naturens friske luft. Jeg husker tydeligt alle de lektioner mig og mine fætre fik af ham som børn, hver gang vi var i sommerhus sammen. Vi plejede altid at sidde i en rundkreds sammen på stuens spaltede trægulv, med vores hoveder begravet i hver vores iPad. I sin ældgamle gyngestol, der lød som om den var ét knirk fra at brase sammen, sad min farfar med et skuffet blik i øjet og rystede sig på hovedet af os. Vi kunne sidde på gulvet og spille i flere timer, eller i hvert fald indtil min farfar fik nok og slukkede for internettet. Herefter ville han sætte sig ned og bruge en halv time på, at belære os om hvor vigtigt det var at komme ud i naturen og få noget frisk luft. Han opfordrede os altid til at gå ud og lege med de andre børn der boede på vejen. En gang imellem lykkedes det ham at få os udenfor, men for det meste gik der ikke mere end et kvarter, så sad vi på gulvet igen, og skændtes over hvordan vores Minecraft verden skulle se ud. Nu hvor jeg sidder og tænker tilbage på det, kan det egentlig godt være, at han havde fat i noget. Måske havde vi haft meget godt af at komme ud og være social med nogle andre børn, i stedet for at sidde og overstimulere vores hjerner med ligegyldige ting. Det sætter i hvert fald nogle tanker i gang hos mig om hvor meget digitale medier egentlig har påvirket min barndom.

 

Jeg er selv en del af den generation der er vokset op med digitale medier, hvilket jeg tror har haft stor betydning for min personlige udvikling. Jeg, som mange andre, bruger digitale medier til stort set alt i dag. Jeg bruger det til at holde mig opdateret om hvad der foregår i verden. Jeg bruger det til underholdning. Jeg bruger det som kommunikationsredskab med mine venner. Ja, jeg bruger det endda til at gå i skole. Men hvordan har det faktisk påvirket mig, at jeg har været kronisk online siden jeg var lille? Jeg tror ikke, at jeg vil sige, at det decideret har været godt for mig, men jeg tror alligevel, at det har lært mig en masse værdifulde ting, som jeg kan bruge når jeg begår mig ude i den virkelige verden. Sociale medier har for eksempel lært mig at forholde mig kritisk overfor alt jeg ser og hører.

 

Det sagt, har det nok også haft en masse konsekvenser for hvordan jeg og mange andre opfatter verden. Dette kommer tydeligt til udtryk i bogen ”Gutenberg og Google” fra 2017, hvor Henrik Poulsen beskriver hvordan vi oplever verdenen omkring os gennem primære og sekundære erfaringer. De primære erfaringer er det vi sanser gennem vores fysiske sanseapparat, hvor de sekundære erfaringer er det vi sanser gennem mediernes bearbejdning af virkeligheden. Vi mister en del af de primære erfaringer når vi konstant er på vores telefoner, og oplever alt gennem de sekundære erfaringer. Vi bliver altså dårligere til at opleve den autentiske virkelighed, fordi vi vænner vores hjerner til at blive distraheret af den digitale verden.

 

Vi lever i en verden hvor der jo egentlig ikke er nogen grænser, fordi digitale medier har gjort omtrent alt muligt. Vi er ikke længere bundet til tid og sted. Dette gør, at det er ekstremt nemt, at tage afstand fra den virkelige verden og blive opslugt af den digitale. I artiklen ”Med læring uden dannelsestænkning bliver det meget hurtigt instrumentelt” af Rasmus Kolby Rahbek, fortæller han, at ”Dannelse kræver et passende sted, den rette arkitektur, kunne man sige, for at finde sted. Et sted der tillader en åben vekselvirkning, mellem verden og mennesket, et sted, hvor vi kan gøre os erfaringer med verden.” Lever vi overhovedet i en verden hvor det er muligt?

Kigger man på den amerikanske kunstner Martha Roslers billede Photo op fra 2004 ses det tydeligt, hvor frakoblet vi mennesker egentlig er fra den virkelige verden. Billedet viser to kvinder der er mere optaget af deres telefoner, end al den krig og tragedie der udfolder sig lige for næsen af dem. Med alt dette in mente, hvordan skal vi så danne os erfaringer, i en verden vi er så ubevidste om?

 

- Maja