Den nye virkelighed?

 

Digital dannelse? For mig handler digital dannelse først og fremmest om at mestre brugen af den digitale teknologi, som et redskab og stadig samtidig være bevidst om, hvordan det kan overtage og skygge for mange væsentlige aspekter af det menneskelige liv, som man kan møde. Med andre ord handler det om at lære, hvordan man korrekt bruger den digitale teknologi, men også samtidig med, at man forstår, hvordan at det kan blive misbrugt i mange situationer og kan blive en afhængighed og kan ende i afskærmning fra virkeligheden.

Der er en oplevelse sammen med min mormor, som jeg tydeligt husker, fra da jeg var yngre. Det er noget som, jeg tit tænker på, når jeg bruger de sociale medier og det påvirker hvordan jeg bruger og færdes med dem.

Det var en varm sommerdag oppe i Nordjylland, hvor solen strålede ned over haven, og lyden af bier summede i luften. Ude på marken kørte der en mejetærsker og høstede. Min mormor og jeg sad i en gammel havebænk under et skyggefuldt træ, omgivet af smukke blomster og duften af nyslået græs. Haven var et idyllisk sted, hvor tiden syntes at stå stille. Mens vi sad der, delte min mormor minder fra sin egen ungdomstid, hvor teknologien var begrænset til radio og telefoner med drejehjul. Hun fortalte om dage brugt på at udforske skovene, bygge træhytter og lege med vennerne, uden at en skærm kom i vejen.

Jeg lyttede opmærksomt, men kunne ikke lade være med at føle mig en smule forarget, for er det så slemt med vores generation? "Men mormor," indvendte jeg, mens jeg fumlede med min telefon, "jeg bruger da også tid udenfor og med mine venner. "Hun kiggede på mig med et mildt smil, men hendes øjne bar en form for bekymring. "Ja, det siger du måske, men jeg kan ikke lade være med at bemærke, hvor meget tid du tilbringer foran den skærm der, det ender med du får firkantet øjne. Det er ikke sundt at være så afhængig af de der sociale medier, ved du." Er det virkelig sådan den ældre generation ser os i dag? Afhængige af den digitale teknologi.  

Hendes ord ramte mig med en masse tanker. Jeg havde aldrig rigtig tænkt over, hvor meget tid jeg egentlig brugte på mine digitale enheder. Jeg var vant til at have min telefon inden for rækkevidde hele tiden, som en forlængelse af mig selv og til at kunne komme i kontakt med mine venner når som helst, men har man behov for det?

I bogen "Fra Gutenberg til Google" fra 2017 udforsker Henrik Poulsen vores opfattelse af verden ved at introducere begreberne primære og sekundære erfaringer. Primære erfaringer omfatter den faktiske virkelighed omkring os, som vi direkte sanser, når vi er fysisk til stede. Derimod repræsenterer sekundære erfaringer en medieret version af virkeligheden, der præsenteres for os. Med den udbredte brug af smartphones i dag bliver en betydelig del af vores erfaringer sekundære gennem skærme i stedet for at være primære. Dette resulterer i, at vi gradvist vænner os til at modtage information gennem skærme, hvilket potentielt mindsker vores evne til fuldt ud at engagere os i øjeblikket og opleve ting direkte. Et godt eksempel på dette kan være Marthe Roslers fotogollage ”Photo up”(2004) Hendes skabte fotocollager, der illustrer krigens barske  realitet med vores hverdag, fik mig til at tænke over, hvordan vi også konstruerer vores egne virkeligheder i det digitale univers. Den illustrerer lidt den verden, man kan få. Damen i sin lille fine kjole på billedet er fuld fokuseret på sin digitale verden, så hun slet ikke sanser, hvad der sker i den virkelig verden, med krig uden for vinduerne. Hvis man bliver for opslugt af sit brug af sine digitale enheder for meget, glemmer man så helt det der sker rundt omkring en?

Efter den samtale jeg havde med min mormor, er jeg selv blevet mere opmærksom på mine vaner. Hvilket nok er en god ting. Jeg lagde mærke til, hvordan jeg ofte tjekkede min telefon uden nogen egentlig grund og brugte utallige af timer online, og hvordan jeg var mere engageret i onlineverdenen end i den virkelige verden omkring mig.

I vores moderne verden, hvor digitale medier har åbnet næsten alle døre, så forsvinder grænserne måske helt? Vi er ikke længere begrænset af tid eller sted. Denne frihed gør det utroligt let at distancere os fra den virkelige verden og blive opslugt af det digitale univers. I artiklen "Med læring uden en tanke om dannelse bliver det meget hurtigt instrumentelt" af Rasmus Kolby Rahbek påpeges det, at dannelse kræver et passende rum, den rigtige struktur, så at sige, for at kunne udfolde sig. Et rum, der fremmer en åben udveksling mellem individet og omverdenen, et sted, hvor vi kan opleve verden og lære af den. Men eksisterer et sådant sted overhovedet i vores tid?

Den dag i haven med min mormor blev en øjenåbner for mig. Jeg indså, at selvom teknologien er fantastisk og giver os mange muligheder, er det vigtigt at finde en balance og ikke lade den overtage vores liv. Min mormors råd om at huske på, at livet sker udenfor skærmen, har siden da været en påmindelse for mig om at værdsætte de virkelige oplevelser og de venner man har omkring sig, men jeg tænker nu stadig over det. Er unges brug af den digitale teknologi virkelig så alvorlig?

Maja